Løbebånd test

Løbebåndet er en af de mest populære træningsmaskiner på markedet. Det bliver brugt i stor stil i fitnesscenteret, men det bliver i den grad også brugt til hjemmetræningen.

Det kan være ret så udfordrende at skulle finde det rette løbebånd, da udvalget er enormt og prisforskellene er store. Et løbebånd kan have mange funktioner, men det er meget forskelligt, hvad folk vil have af funktioner.

Hvis dit mål er at tabe dig, så vil du sikkert godt vide, hvor mange kalorier du forbrænder – Især hvis du er en af dem der tæller dine kalorier. Er du derimod en professionel løber, så er pulsmåling og andre funktioner måske mere relevante for dig.

Vi har skrevet denne guide for at hjælpe dig med at vælge det rette løbebånd. Vi har fundet frem til nogen af de bedste løbebånd på markedet lige nu. Vi håber at du efter denne guide har fundet det løbebånd, der passer til dine mål, din livsstil og dit budget.

Sole F85 – Testvinder og Mest solgte

Sole F85 er både testvinder og samtidig det mest solgte løbebånd på markedet, hvilket i sig selv er en imponerende bedrift. Løbebåndet er testvinder på det amerikanske marked og har ligeledes haft held med at vinde terræn på det danske marked. Søger du med lys og lygte efter et testvindende løbebånd, så bliver du her præsenteret for en glimrende mulighed.

Sole F85 er topmodellen til hjemmebrug, så du kan med fordel købe løbebåndet til dit hjemmefitness. Dette løbebånd tåler omkring 4 timers daglig brug, hvorfor det er perfekt til hjemmetræning. Du vil med sikkerhed blive begejstret, når du oplever den kraftige motor, det store display og den rummelige løbeflade.

Løbebåndet er rengøringsvenligt og flytbart, hvilket hører til blandt de praktiske fordele. Det er desuden et flot og moderne løbebånd, som du med stolthed kan have stående i dit hjemmefitness. Køber du dette løbebånd, så bliver du forkælet med både drikkedunk og trådløst pulsbælte, som følger med i købet. Ydermere medfølger der en tube silikone, som du bliver anbefalet at bruge til vedligeholdelse.

Sole F85 giver de bedste forudsætninger for god og effektiv løbetræning. Drømmer du om at komme i bedre form, så kan du investere i dette pragtfulde løbebånd, som lever op til alle de positive anmeldelser og bedømmelser.

Specifikationer:

  • Vægt: 127 kg.
  • Maks. personvægt: 150 kg.
  • Maks. stigning: 15 %
  • Maks. hastighed: 20 km/t
  • Træningsprogrammer: 10 stk.

ProForm Sport 9.0 – Bedst til prisen

ProForm Sport 9.0 er blevet kåret som bedst til prisen, hvilket er en titel der forpligter. Det er ikke desto mindre en titel, som løbebåndet kan leve op til. Du får et kvalitetsløbebånd, som du kan købe til en yderst attraktiv pris.

Modellen lægger op til en masse skønne gå- og løbeture i hjemmet. iFit og Google Maps sørger for, at du kan løbe ture rundt i hele verden. Der er desuden en lang række indbyggede programmer, som er tilegnede både begyndere og maratonløbere. ProForm Sport 9.0 byder på en skånsom løbeflade, som skåner led og ryg. Dermed kan du minimere din skadesrisiko.

Det tager kun et splitsekund at ændre henholdsvis hastighed og stigning, så du har rig mulighed for at udfordre og motivere dig selv, når du brænder energi af på dit løbebånd. Derudover skal den mellemstore motor og det baggrundsbelyste display også fremhæves, da det er noget af dét, der gør dette løbebånd særligt attraktivt.

Specifikationer:

  • Vægt: 91 kg.
  • Maks. personvægt: 125 kg.
  • Maks. stigning: 12 %
  • Maks. hastighed: 20 km/t
  • Træningsprogrammer: 24 stk.

Sole F63 Bluetooth – Bedst i test

Sole F63 Bluetooth er blevet kåret som bedst i test, og det er langt fra sket uden grund. Der er allerede mange danske motionister, der har haft fornøjelsen af at prøve dette løbebånd, og du kan blive den næste. Sole har taget markedet med storm med denne nye version, som har fået mange rosende ord med på vejen.

Sole F63 Bluetooth er ikke blot et almindeligt løbebånd. Det er derimod et løbebånd, der er spækket med funktioner og unikke detaljer, som du har mulighed for at opleve. Bluetooth opkobling er en af nyhederne ved dette løbebånd, som desuden kommer med et stort display, brugervenlige hurtigknapper og indbyggede højtalere. Det er det ultimative løbebånd til både erfarne og mindre erfarne løbere.

Du kan flytte rundt på løbebåndet, som du vil ved hjælp af de integrerede transporthjul. Du får ovenikøbet et pulsbælte med i handlen, så du kan følge din puls under hele din løbetur. Der er en lang række træningsprogrammer, som kan løfte din motivation og løbeglæde til et helt nyt niveau.

Specifikationer:

  • Vægt: 115 kg.
  • Maks. stigning: 15 %
  • Maks. hastighed: 18 km/t
  • Træningsprogrammer: 10 stk.

Fordele ved at købe et løbebånd

Der er mange fordele ved at købe et løbebånd. Er du stadig i tvivl, om det er det rette at købe et løbebånd eller ej, så får du her en liste over de mange fordele.

  • Du er hjemme – Den største fordel af dem alle, er at du er hjemme. Du kan nemlig bruge dit løbebånd, så ofte, du har lyst til. Du behøver ikke, at løbe en lang tur hver eneste gang, du kan nemlig sagtens løbe flere korte ture samme dag.
  • Se film eller serier – Et af de helt store tricks til at få løbet eller gået nogen kilometer, er at se noget man synes er underholdende. For lige pludseligt uden at du ligger mærke til det, så er du nået flere kilometer!
  • Ingen kørsel – Du slipper for at skulle køre hen til fitnesscenteret, samtidig spare du også tid, benzinpenge og fitnessmedlemsskabet. Så selvom et løbebånd ikke er helt billigt, så kan du hurtigt tjene det hjem igen på de mange andre udgifter.
  • Altid til rådighed – I fitnesscenteret kan man aldrig være sikker på, om løbebåndene er optaget eller ej. Der er selvfølgelig stor forskel på hvilket center du træner i. Nogen oplever det nemlig ofte, at det ikke er nemt at komme til.
  • Vejret – Hvis du typen der løber udendørs, så kan du med fordel investere i et løbebånd, der kan bruges til de kedelige og kolde dage – Som vi har nok af i Danmark.

Vigtige funktioner, der gør din oplevelse bedre

Et løbebånd kan have mange funktioner, det er derfor værd at overveje, om det er funktioner du vil have eller ej. Funktionerne hænger selvfølgelig sammen med prisen. Skal du have et funktionsdygtigt løbebånd, så skal du også betale for de ekstra funktioner. Herunder har vi listet nogen af de bedste funktioner, som vi mener et løbebånd bør have.

Løbefladen

Løbefladen er ekstremt vigtig, at være særligt opmærksom på, før du køber et løbebånd. Det er de færreste der kigger efter løbefladen, hvilket er en stor fejl. De små billige løbebånd har ofte en løbeflade på 40 x 130 cm, hvilket ikke er meget. Denne størrelse er okay, hvis du kun skal gå eller jogge i et lavt tempo.

Et løbebånd i fitnesscenteret er ofte på 50 x 150 cm, som også er den anbefalede minimum størrelse, hvis du løber intervalløb på +10km/t. Fx det testvindende Sole F85 løbebånd har en stor løbeflade på hele 152,4 x 55,8, samt en tophastighed på 20 km/t.

Der er mange gode grunde til at vælge et løbebånd med en større løbeflade. Især hvis du har lange ben, så tager du højst sandsynligt også store skridt. Det er vigtigt at du kan tage fulde skridt, uden at være bekymret for at snuble på løbebåndet. Hvis løbefladen er for lille, bliver din oplevelse altså dårlig, da du skal anstrenge dig og forkorte din skridtlængde.

Tophastigheden og løbefladen hænger ofte sammen. Så hvis du vælger et løbebånd med en topfart på 18-20 km/t, så er løbefladen næsten altid god nok – Men det er altid en god idé at tjekke efter alligevel, nu hvor du alligevel kender vigtigheden af løbebåndet størrelse.

Så selvom et lille løbebånd er billigt og pladsbesparende, er det en dårlig idé!

Stigning /Hældning på et løbebånd

Stigning eller hældning på et løbebånd kan være med til at forbedre din træning. Når du først kommer godt i gang med din løbetræning, så vil du måske godt udfordre dig selv endnu mere. Flere løbebånd har en funktion, som gør at løbebåndet får en anden hældning, hvilket giver dig mere modstand.

Hvis du vil have et løbebånd, som kan give dig en yderst god og modstandsdygtig træning, så skal du vælge en af dem med en stigningsgrad på 15%. Igen går det testvindende Sole F85 også ind og lever op til disse krav.

Det er vigtigt at denne indstillingsmulighed er elektronisk, så du kan ændre hældningen imens du løber. Det betyder nemlig at du ikke skal stoppe din træning midlertidigt. Hvis den er elektronisk, så kan du hurtigt tilpasse hældningen, så du kan øge eller mindske din intensitet.

Pulsmåling

Pulsmåling er næsten at finde på alle løbebånd, men det er alligevel vigtigt at have med. Pulsmåling er vigtigt for mange, især dem der virkelig går op i deres træning. Hvis du træner HIIT, er det godt at have et overblik over hvor høj din puls er.

Der er også en anden grund til at vi har taget pulsmåling med på listen. Der er nemlig en stor forskel på, hvor god pulsmåleren er. Der findes både tommelfinger-sensorer, kontakt-sensorer på grebene og brystbælter. Det mest nøjagtige er brystbæltet, da du ikke hele tiden skal bekymre dig om at have hånden eller tommelfingeren på måleren. Udover at brystbæltet måler hele tiden, så skulle det også være mere præcist.

Computer

Et godt løbebånd har en computer med mange funktioner, herunder gode træningsprogrammer. Træningsprogrammerne er en god idé, hvis du ikke allerede selv har et helt særligt program at følge. Et træningsprogram vil nemlig være med til at gøre træningen sjovere og mere udfordrende. Samtidig er programmerne designet af professionelle, og det sikrer dig at du får en god og optimal træning. Du slipper for selv at skulle styre hældningsgraden m.m. da den automatisk er indstillet i programmet.

Flere løbebånd har Bluetooth eller andre trådløse forbindelser, der gør det muligt at tilslutte fitness apps. Disse apps kan ofte lagre dine data, så du kan tracke dine fremskridt, hvilket kan være ekstra motiverende.

iFit Live er et tilkøbsprogram til kompatible løbebånd. Det betyder, at du udover de standard indbyggede programmer, har mulighed for at designe dit eget. Du kan designe en løbe rute fra den ”Virkelige verden”. Så hvis du flere gange om ugen har en fast rute du løber, så kan du når du har lyst, løbe præcis den samme rute derhjemme. Det er smart!

Hestekræfter

Hestekræfter (HK) er værd at kende til, hvis du søger efter et solidt løbebånd. De billige løbebånd har ofte 1 til 1,5 HK, hvilket ikke er meget. De gode løbebånd har op imod 3-4 HK. Selvom forskellen ikke lyder til at være ret stor, så er den det. Du tænker sikkert på, hvor mange HK biler har, men så tænk på at 3 HK er det dobbelte af 1,5 – Det svarer til at vælge en bil med det dobbelte antal hestekræfter, og ja der er da en væsentlig forskel, det samme er gældende med løbebånd.

Hvis du har et godt løbebånd med mange HK, så er motoren garanteret en helt del bedre. Det betyder også at løbebåndet med garanti er mere holdbart. Det holder til mange flere løbeture end et billigt med en svag motor.